Kulfiber

Hos HF Industri & Marine har vi et bredt udvalg af både kulfibermåtter, kulfibertape, kulfiberstrømper og kulfibervæv samt kevlar-måtter, som alle er af høj kvalitet. Du kan bruge de forskellige slags til flere formål. Og er du i tvivl om, hvilken slags af vores kulfiber der er ideel til dit projekt, så læs med herunder, hvor du kan se meget mere om de forskellige muligheder.

16 varer

Faldende orden
pr. side

Stort udvalg af kulfibermåtter

Vores udvalg byder på en lang række af forskellige kulfibermåtter. Du finder bl.a. vores flotte twillvævede måtter i flere størrelser, som er ideelle at bruge som overfladevæv. Vi har også biaxial-kulfibermåtter i alt fra 200 g til 600 g.

Vi tilbyder også unidirektionelle kulfibermåtter, som du kan bruge til at styrke og afstive forskellige emner. Vi har både måtter, som er syet sammen, og måtter, som er vævet. Og selvfølgelig finder du dem i mange forskellige størrelser. Så mon ikke vi også har den rette kulfibermåtte for dig?

Er du på udkig efter kulfibertape, kulfiberstrømper eller kevlar-måtter?

Blandt vores udvalg finder du også smart kulfibertape i både 50 mm og 100 mm, som du ligeledes kan benytte som overfladevæv. Leder du i stedet efter noget til at trække uden på fx rør, bør du tage et nærmere kig på vores kulfiberstrømpe. Den er perfekt at bruge, hvis du fx skal reparere en spilerstage.

Kunne du tænke dig en måtte, som ikke blot er lavet af kulfiber, men også kevlar? Hos HF Industri & Marine tilbyder vi også flotte måtter, som netop kombinerer disse to materialer, ligesom du også kan finde en ren kevlar-måtte. Den er ideel, hvis du er på udkig efter fibre, der kan fungere som styrke mod slag og stød.

Få kyndig rådgivning – både som privatkunde og erhvervskunde

Ligesom vi sælger mange forskellige kulfibermåtter, har vi også et bredt udvalg, når det kommer til glasfibermåtter. Det kan også være, at du har brug for PVC-skumkerne, hvis du enten står og skal udskifte balsa eller gammelt nedslidt skumkerne i et dæk eller skal støbe en båd. Er det derimod bundmaling, du står og mangler, er du bestemt heller ikke gået forgæves.

For os hos HF Industri & Marine er det vigtigt, at du kommer frem til det bedste resultat for dig – uanset hvad det er. Derfor hjælper vi dig også gerne gennem købsprocessen – uanset om du er på udkig som privatperson eller til erhverv. Vi har nemlig mange års erfaring inden for branchen og kan derfor give dig kyndig rådgivning.

Så hvis der er noget, du er i tvivl om, eller hvis du ikke kan finde det produkt, du ledte efter, må du endelig kontakte os. Det kan du enten gøre ved at ringe til os på tlf. +45 62 20 13 12 eller ved at skrive til os via vores mail [email protected]. Så hjælper vi dig til at finde frem til det rette produkt – uanset om det er en kulfibermåtte, PVC-skum eller noget helt tredje.