Sådan maler du på glasfiberoverflader med Epifanes Monourethan og Polyurethan maling

Epifanes er kendt for deres højkvalitetsmaling og lak til både. Deres Monourethane og Polyurethane er populære valg blandt bådejere og bådebyggere, der ønsker en slidstærk og flot finish.
I denne guide gennemgår vi trin for trin, hvordan du opnår det bedste resultat med disse to produkter.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Valg af maling: Monourethan vs. Polyurethan

Epifanes Monourethane

  • En stærk og hård en-komponent, højglans finishmaling, der er let at påføre.

  • Giver en flot, holdbar overflade med fremragende sammenflydningsevne.

  • Velegnet til glasfiber, stål, træ og aluminium over vandlinjen.

Epifanes Polyurethane

  • En to-komponent, ridsefast maling med endnu højere slidstyrke samt kemikalie- og UV-resistens.

  • Perfekt til områder med høj belastning – fremragende sammenflydningsevne.

  • Velegnet til glasfiber, stål, træ og aluminium over vandlinjen.

*Læs også vores blogindlæg: "1-komponent vs. 2-komponent maling på gelcoat/glasfiber".

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Forberedelse af overfladen

  1. Rengøring og affedtning

  • Overfladen skal være ren, tør og fri for fedt, voks eller løstsiddende maling.
  • Brug Epifanes Glasfiber Affedter til affedtning og rengøring.

       2.  Slibning

  • Tidligere malede glasfiber overflader: Slib med korn 220 tørslibepapir for bedre vedhæftning. Fjern støv og aftør med Epifanes Sprøjtefortynder til lak og malingr.
  • Ubehandlede overflader: Slib med korn 320 tørslibepapir, affedt igen med Epifanes Glasfiber Affedter.

       3.  Spartling

  • Ujævnheder, ridser eller revner spartles med Epifanes Epoxyspartel 1500.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Påføring af Epifanes Monourethan

  1. Grunding

  • Ved spartlede reparationer på overfladen: Påfør 1-2 lag Epifanes Multi Marine Primer.
  • Ved mange ”spidercracks” i overfladen: Påfør 2 lag Epifanes HB Coat efterfulgt af 1 lag Epifanes Polyurethan Primer.
  • På ubehandlede overflader uden uregelmæssigheder af nogen art: Malingen kan påføres direkte på slebet og rengjort glasfiber.

       2.  Påføring

  • Påfør med pensel, rulle eller sprøjte.
  • Fortynd med Epifanes Brush Thinner efter behov (5-10 %).

  • Påfør i tynde lag for at undgå løbere (70-80 µm vådfilmtykkelse – måles med en vådfilmsmåler).

  • Lad malingen hærde i mindst 24 timer mellem lagene, og slib let med korn 400.

  • Påfør mindst 3 lag (fortyndet 5-8 %) for optimal dækkeevne, vedvarende glans og UV-beskyttelse.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Påføring af Epifanes Polyurethan

  1. Grunding

  • Ved spartlet overflade: Påfør 1-2 lag Epifanes Polyurethan Primer.
  • Ved mange ”spidercracks” i overfladen: Påfør 2 lag Epifanes HB Coat efterfulgt af 1 lag Epifanes Polyurethan Primer.
  • På ubehandlede overflader: Malingen kan påføres direkte på slebet og rengjort glasfiber.

      2.  Blanding af komponenter

  • Bland Epifanes Polyurethan i forholdet 2:1 (2 dele base, 1 del hærder).
  • Rør grundigt og lad blandingen hvile i 10 minutter før brug.

      3.  Påføring

  • Påfør med pensel, rulle eller luftbåret sprøjte (IKKE airless sprøjte).

  • Fortynd med Epifanes Polyurethane Thinner efter behov (op til 10 %).

  • Påfør i tynde lag (60-70 µm vådfilmtykkelse – måles med en vådfilmsmåler).

  • Lad malingen hærde i mindst 24 timer mellem lagene.

  • Hvis næste lag påføres inden 48 timer, er mellemslibning ikke nødvendig. Efter 48 timer slib med korn 400.

  • Påfør mindst 3-4 lag (fortyndet 5-8 %) for optimal dækkeevne, vedvarende glans og UV-beskyttelse.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Tips til et perfekt resultat

✔ Mal i et rent, tørt og støvfrit miljø.
Undgå at male i direkte sollys eller ved høj luftfugtighed (max. 85 % for Monourethan, max. 75 % for Polyurethan).
Brug en kvalitets pensel eller mikrofiberrulle.
Skyl rullen i lunkent vand og lad tørre før brug.
Aftør overfladen med harpiks/fedtklude lige før du maler.
Lad malingen hærde fuldt ud før brug.
Beskyt malingen årligt med Renskib Forsegling R-130 B for længere holdbarhed.

 

Ved at følge denne guide kan du opnå en professionel, holdbar og smuk finish, der beskytter din båd i mange år.

God malerfornøjelse!

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at ringe eller skrive til os [email protected]

TLF 6220 1312

 

 

Del: