Hugget måtte (ofte kaldt glasfiber) også kaldet chop strand mat, CSM eller på fynsk - hulter til bulter måtte
Anvendes typisk til polyester laminater, enten i en emulision eller pulver bundet udgave.
CSM er billig og kan ”rives” i facon og de stykker der skal bruges, findes typisk i 300,450 og 600 grams udgave.
Typisk og mest brugt er emulisionbundet hugget måtte, bindemidlet opløses af styrenen i resinen sådan at fibrene flyder frit, problemet med emulsion er at den består af en vandopløselig lim PVA. Rester af PVA i laminatet kan være en af flere årsager til glasfiberpest/osmose.
Pulverbundet hugget måtte er lidt dyrere, men også bedre, Pulveret er ikke vandopløseligt, Derfor anvender produktionsværfter pulverbundet måtte i de yderste lag under vandlinjen, det vil eliminere langt hen ad vejen årsagerne til glasfiberpest/osmose. Isopolyester skal anvendes til brug sammen med pulver bundet måtte.
Vævet glasfiberdug/måtte også kaldet roving
Fibre vævet sammen til en dug på samme måde som tekstil, Fibrene kan væves i mange forskellige mønstre og vægtklasser, mest brugt er plain weave og twill weave. Plain er vævet 0-90°, en fiber over en fiber, Twill er vævet 0-90° men to over to fibre. Twill weave er mest føjelig og draper bar, hvor plain weave er lidt mere stiv. Disse typer ligger fra 50 gr/m2 – 600 gr/m2, mest brugt er 200-300 gr/m2. Giver større styrke og stivhed end hugget måtte, og giver stor slagfasthed til laminatet.
Anvendes typisk til lettere reparationer, forstærkninger eller armering af finer, krydsfiner eller træ hvor træet stadig kan ses igennem dugen. Dugen giver en fin jævn overflade.
Multiaxiale måtter
Her findes både Biaxial +/-45° og i 0°/90°, Triaxial +/-45°/0° eller +/-45°/90° og Quadiaxial +/-45°/0°/90°
Alle disse typer er syet måtter, dvs. lagene er syet sammen. Hvert lag er orienteret i en special retning i forhold til det foregående lag.
Her kan man optimere styrke og stivhed i laminatet i den retning hvor den skal tåle den største belastning, dette gør at man kan konstruere og bygge et laminat som er meget tyndere og lettere i forhold til styrken.
Mest anvendt til reparation af større skader, huller, forstærkninger, typisk mest brugt til båd reparation er den Biaxiale +/-45° måtte, mest anvendt mellem 300-600 gr/m2, føjer fint om afrundede hjørner og kanter.
Unidirektional - også kaldet UD
UD eller ensrettet fibre er en måtte hvor kun fibrene går i en retning, typisk i 0° retningen, måtten kan være vævet sammen eller syet med små tråde på tværs. UD anvendes typisk i områder hvor forstærkning i længderetningen ønskes. Mest anvendt UD mellem 200-600 gr/m2
Kulfiber/Carbon
Kulfiber genkendes let på den sorte farve, den findes både som vævet, unidirektional og multiaxiale måtter.
Kulfiber giver meget stor styrke og stivhed i forhold til vægten. Kulfiber er en del dyrere end alm. Glasfiber og anvendes typisk i konstruktioner hvor stor styrke og lav vægt er vigtig.
Hvilken glasfiber skal man vælge
- Af Anna L. Fokdal
- 28. feb. 2022