Hvis man skal se på fordele og ulemper bag polyester og epoxy så findes der en del.
Polyester er et billigere produkt, brugt med nogen form for armering er det måske ikke så stærkt men meget nemt at formgive. Der er også en del ulemper; der skal forholdsvis høj temperatur til at hærde et polyester laminat, styrendampe, krymper en del ved hærdning, lave mekaniske egenskaber som lim ved sekundær binding. Selvom polyester størkner og bliver hårdt og berøringsfast, så kræves det en vis efterhærdning for at optimere mod osmose.
Man bør ikke anvende polyester ved reparation af vinylester eller epoxy laminater. Fordi polyester kan få det svært med at hæfte på især epoxier. Dvs. selvom det er fast og afhærdet kan der opstå svagheder i overgangen mellem de to materialer.
Hvis man kigger på en god kvalitets marineepoxy, så er fordelene mange, og ulemperne ikke så mange.
En god kvalitets marineepoxy som WEST SYSTEM er bom stærk og med meget gode vedhæftningsegenskaber, dermed en fantastisk lim, også på afhærdet polyester laminat. Derudover meget gode mekaniske egenskaber og modstandsdygtighed overfor fugtgennemtrængning. Derfor anvendes epoxy også ved en osmosebehandling. Som lim hæftes epoxy på mange forskellige overflader såsom træ, metal, aluminium, afhærdet polyester laminater, beton osv. Brugen af epoxy åbner døre for nye muligheder i kompositter. Tynde laminater, altså mindre antal glasfiberlag – mindre vægt; Højere stivhed og mange andre fordele. Mulighed for at anvende glasfibermåtter og -dug, som passer præcis til din opgave. Hvis det er forstærkning og afstivning af et ror, vil man typisk anvende en måtte med langsgående fibre, hvis man ønsker et laminat, som blot skal holde vand/fugt ude, vælger man typisk en lettere vævet glasfiberdug på ca. 150-200 gr/m2.
Epoxy og polyester opfører sig meget forskellig hvad angår svind, epoxy svinder meget lidt eller ikke og har god modstandsdygtighed overfor kemikalier og vandindtrængen. Arbejdsmæssigt er epoxy også meget mere medgørligt med mulighed for anvendelse ned til 5°, hvis temperaturen falder til under 5°, stopper hærdningsprocessen men den starter igen ved + 5°. Kvalitets marine lamineringsepoxier som WEST SYSTEM og PRO SET indeholder ingen opløsningsmidler, derfor lugter det ikke og friskluftsværn er ikke påkrævet, der skal dog altid bæres nitrilhandsker og briller af god kvalitet. Billigere epoxier og epoxy baseret primer og maling indeholder ofte opløsningsmidler.
Epoxy har fremragende lang tids holdbarhed, vi kender til epoxy som har stået ved en kunde i over 16 år og som stadig er brugbart. En god marine-epoxy anvendes til alt lige fra osmosebehandlinger, reparation af glasfiberskader, træ reparationer, forstærkninger, laminering med kulfiber og kevlar, coating af overflader for vandgennemtrængning, osv.
Forskellige epoxy typer findes om man skal ud væde en glasfiberdug/måtte, vakuminfusering, coate eller lime ….
Epoxy er dog dyrere end polyester og nedbrydes af UV over tid og skal dermed beskyttes ude mod UV lys. Dvs. Beskyt med lak eller maling. Aminslør/aminvoks kan forekomme på overfladen og skal vaskes af med varmt vand inden slibning eller videre laminering, maling etc..
Epoxy ER stærkere … alt i alt findes der mange flere muligheder og egenskaber at anvende i en god kvalitet marineepoxy fremfor gammeldags polyester resin.